Foodora – Bare fordi

Vi har i samarbejde med nordens mest populære leveringstjeneste, Foodora hjulpet med udviklingen og lanceringen af deres store og globale brandplatform – Because I Want To.

Som en del af lanceringen har vi tilpasset den nye brandplatform til det danske marked, hvilket resulterede i Foodora – Bare fordi.

Brandplatformen skal fungerer som et bold statement og er bygget på et mantra om at alle skal have muligheden og friheden til at gøre hvad de har lyst til – og bestille den takeaway de vil, når de vil

(OBS: Filmen er hverken skrevet, instrueret eller instrueret in-house)

Brandplatform

For at udnytte det fulde potentiale af “Bare fordi” kan man bruge vendingen på to måder. Enten ved at starte en sætning med Bare fordi… eller ved at afslutte et budskab med … Bare fordi. Altså kan “Bare fordi” enten bruges som icebreaker eller som statement – afhængig af mediet, indholdet eller konteksten hvori det skal optræde.

For at styrke “Bare fordi”-budskaber, opererer vi med fire kontekstkategorier, hvori “Bare fordi” bruges. De fire kontekster skal tænkes som guidelines i forhold til, hvordan “Bare fordi” bruges til at ramme den rigtige målgruppe med det rigtige budskab – og skal ikke bruges som direkte regler eller rettesnor.

Foodorafredag

Fredag er store “spise-ude-dag” for danskerne, hvilket taler godt ind i at fejre og lave noget specielt på fredagene.

For at aktivere Foodoras nye brandplatform “Bare fordi”, har vi lavet et koncept omkring fredage, som Foodora kan tage patent på, ved at fokusere på relevans, occasions, mærkedage og lignende der falder på fredage.

Take-Outside

Ligesom at en iPhone er blevet synonymet for en smartphone, og at man straks tænker på Soundboks, når snakken går på de højtspillende højtalere på havne og i parker, skal Foodora tage patent på det at spise lige hvor man vil – når man vil.

Det har vi forsøgt os på, ved at tage patent på idéen om, at de sene sommeraftener ikke skal ødelægges af sulten eller at man mister den gode solplads på havnen, fordi man skal hente mad.

Med konceptet; Foodora – Take-Outside, et ordspil og et koncept, der går ud på, at take-away eller take-out kan tages med eller leveres lige præcis dertil, hvor du befinder dig – så hyggen, din solbadning eller samværet ikke skal spoleres – i hvert fald ikke af dine cravings. Bare fordi.